Kajaklubbens hus på havnen i Knebelbro er fra 2013 og ligger lige i vandkanten.
For medlemmerne er der her mulighed for at klæde om og krybe i læ for vind og vejr.
Der er borde/bænkesæt samt grill og rygeovn ved Klubhuset.
Nye toiletter med fine forhold findes i sejlklubbens bygning.
Klubben har pt 9 kajakker af mærket RTM. Rigtige gode og sikre begynderkajakker.
Derudover har vi 2 stk Valley Aquanaut, samt 2 stk Valley Avocet kajakker til de lidt længere ture og de lidt mere erfarne roere.
Vi har 5 polokajakker med tilhørende veste, hjelme og pagajer. Vi søger fonde for at få råd til 5 mere samt mål og flydespærring.
Desuden har vi 2 stk SUP (Stand Up Paddle boards)
Det er planen at udvide med lidt flere varianter af havkajakker med tiden.
Redningsveste, skørter, pagajflydere, pumper, trækliner, førstehjælpsudstyr og pagajer findes også i klubhuset.
Klubben har desuden en stor kajaktrailer til ture andre steder i landet.